Aarhus Elite slog Gentofte

Badmintonholdet Aarhus Elite var tirsdag aften en tur i Gentofte. Det blev til århusiansk sejr.

Det har ikke just været en prangende sæsonstart for badminton-holdet Aarhus Elite, tre nederlag ud af tre mulige var det blevet til, indtil holdet tirsdag tog turen over Kattegat for at møde Gentofte.

Århusianerne hev en 4-2 sejr hjem, og sender dermed Gentofte ned som nummer sjok i Badmintonligaen, mens Aarhus Elite efter tirsdagens sejr nu ligger næstsidst i tabellen.