Aarhus’ borgmestre de seneste 35 år mødes for første gang

Fem borgmestre har drevet Aarhus’ udvikling de seneste 35 år – nu mødes de

04:53

Fire Socialdemokratiske mænd og en Venstre-kvinde.

Det er ikke starten på en vittighed, men derimod kort fortalt dem, der har stået i spidsen for Aarhus rent politisk de seneste 35 år.

Læs også Wammen om kendt kulturby-klip: Havde lyst til at hoppe i havnen

Thorkild Simonsen fra 1982 til 1997, Flemming Knudsen fra 1997 til 2001, Louise Gade fra 2002 til 2005, Nicolai Wammen fra 2006 til 2011 og Jacob Bundsgaard fra 2011 til i dag.

De fem har TV2 ØSTJYLLAND nu sat i stævne sammen for første gang. 

Der er stor forskel på, hvordan de fem har fået posten. Flemming Knudsen fik den eksempelvis nærmest foræret, da Thorkild Simonsen skulle være minister. 

Læs også Bookmaker: Bundsgaard vinder stort – dødt løb i Randers

- Jeg var ved at få rundstykket galt i halsen da Thorkild sagde ’jeg skal være minister og Flemming skal være borgmester, og i har tavshedspligt indtil klokken 12’, siger Flemming Knudsen.

Louise Gade blev borgmester efter 30 timer uden søvn, hvorefter hun sov i 16 timer som det første i sit nye embede. 

00:59

Nicolai Wammen græmmes over klip fra TV2 ØSTJYLLAND. Se videoen her. 

Luk video

- Hun skrev sig ind i flere historiebøger i forbindelse med sin borgmesterpost. Hun blev både den første fra Venstre, den yngste og den første kvindelige borgmester i Aarhus.

Mød de fem borgmestre i videoen øverst i artiklen.

Skal vi passe børnene, mens du er til valg-debat? Tilmeld dig TV2 ØSTJYLLANDs børnevenlige debatmøde om Aarhus Kommune mandag den 20. november her.