Aarhus-bokser slog Elvis Guillen

Dennis Ceylan vandt over Elvis Guillen

Aarhus-bokseren Dennis Ceylan hentede lørdag aften sin 16. sejr som professionel bokser, da den nicaraguanske bokser Elvis Guillen blev besejret i Frederikshavn til Nordic Fight Night-stævnet.

Efter otte omgange endte det med en pointsejr til den hurtige Aarhus-fjervægter.

I sine to år som professionel bokser har han vundet alt med undtagelse af et enkelt opgør, som endte uafgjort.

Dennis Ceylan er kendt for sin teknik, og han har vundet syv kampe på teknisk knockout, men han mangler stadig at vinde en rigtig knockout-sejr.

Med sejren lørdag aften rykker Dennis Ceylan formentlig et skridt nærmere den EM-kamp, han så gerne vil have.

TV 2 | ØSTJYLLAND mødte Dennis Ceylan forud for lørdagens boksekamp. Det tv-indslag kan du se her.