Aarhus bliver ældre og ældre

Unge flytter og hæver gennemsnitsalderen

Aarhus har gennem flere år været Danmarks yngste by målt på indbyggernes gennemsnitsalder.

Det er nu ikke længere tilfældet. Lillebror Aarhus er nu blevet ældre end sin storebror København.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Københavnerne er lige nu halvandet år yngre end aarhusianerne. I København er borgerne i gennemsnit 36 år, mens de Aarhus er 37,5 år.

Se: Aarhus vokser helt vildt

For bare syv år siden var indbyggerne lige gamle i de to byer, men udviklingen har gjort, at Aarhus er ældre. En udvikling, der kan fortsætte.

Forklaringer er blandt andet, at der hvert år flytter unge aarhusianere til hovedstaden.

Sidste år skiftede 2.000 unge tilværelsen i Aarhus ud med et liv i København. Det er en stigning på 33 procent i forhold til 2006.