Århus-back efter nederlag: Vi lod os frustrere

10 minutter før tid stod det helt lige mod GOG. Desværre for Århus Håndbold var fynboerne bedst i slutfasen

Århus Håndbolds Minik Dahl Høegh (t.h.) var fredag aften tilbage på sin tidligere hjemmebane. Det gik dog ikke helt, som han havde håbet. Foto: Kim Rune - Scanpix

Foto: Kim Rune - Scanpix

Foto: Kim Rune - Scanpix

1 af 3

Århus Håndbold gik fra banen som tabere, da østjyderne fredag aften på udebane mødte GOG i mændenes håndboldliga.

Opgøret endte med en fynsk hjemmesejr på 33-27.

Stillingen var ellers helt lige, da holdene gik ind til de sidste ti minutter, men så løftede GOG sit niveau og vandt relativt klart. 

I Århus-lejren ærgrede Minik Dahl Høegh sig over slutfasen.

- Det var en god kamp, der bølgede frem og tilbage, og jeg havde fornemmelsen af, at vi kunne få overhånden til sidst.

Læs også Århus Håndbold tabte på Fyn

- Men vi lod os frustrere over nogle dommerkendelser, som betød, at vi mistede fokus både i forsvaret og angrebet. Så tog GOG over og var mest kølig, siger Minik Dahl Høegh til Ritzau.

Han var for første gang tilbage på sin gamle hjemmebane siden skiftet fra GOG til Århus.

Den grønlandske venstreback tørnede ud for GOG fra 2012 til 2016, inden han skiftede til Århus inden denne sæson.

- Det var meget specielt at spille her mod GOG første gang efter skiftet. Der er altid en fed kulisse. Men da kampen først var i gang, havde jeg kun fokus på den, siger Minik Dahl Høegh.

Med nederlaget ligger Århus med sine 14 point lige uden for top-8, der giver adgang til slutspillet. GOG befinder sig derimod inden for top-8 med sine 18 point. 

  Foto: Kim Rune - Scanpix