Årets travleste dag på pakkecenter: 20.000 pakker i dag

Østjyllands Pakkecenter har årets travleste dag på kontoret

01:33

Julen er over os, og det betyder julemad, julemusik og julegaver. Og netop gaverne giver i øjeblikket travlhed hos Post Nord.

Flere og flere af os køber nemlig vores julegaver på nettet, og det betyder mange pakker, der skal omdeles. Derfor var det i dag årets travleste dag på Østjyllands Pakkecenter.

- Det er sådan omkring 80 procent mere, end hvad vi har på en normal dag. Vi går fra at have 10-11.000 pakker, til at have mellem 18.000 og 20.000 pakker i dag, siger distributionsleder hos Post Nord Thomas Just.

Læs også Pakkeræs: Østjyske OK-butikker sætter rekord

 Det kommer ikke bag på postvæsenet, at juletiden er travl. Derfor er der hentet ekstra hjælp ind i hele december.

- Vi har hyret 42 ekstra hyret ind i december-måned, og så er der ikke nogen, der holder fri. Det er ikke muligt i de her dage. Så alt hvad vi har, det kører med pakker i de her dage, siger Thomas Just

Selvom der hver jul bliver sendt mange pakker gennem Østjyllands Pakkecenter, så kunne noget godt tyde på, at det bliver ekstra travlt i år.

- I dag, tror jeg, vi slår rekord og når de 20.000. Det har vi aldrig prøvet før, så det er det, vi håber og regner med. Det er jo meget spændende at prøve det, siger Thomas Just 

Læs også Juletrafikken bliver ekstra hektisk i år

Der er altså tryk på hos Post Nord i disse dage, Thomas Just er dog ikke i tvivl om, at folk nok skal få deres pakker inden den 24.

- Det gør den helt sikkert. Vi er jo i den heldige situation, at de fleste, går jeg ud fra, har bestilt varerne her i weekenden på deres computere, og så pakker internetfirmaerne varerne mandag og så har vi et par dage inden jul til at komme ud med dem, siger Thomas Just. 

Flere steder i Østjylland har butikkerne haft problemer med, at kunder ikke henter deres pakker, se mere herunder:

02:09 Luk video