Årets Randers Pige er fundet
Randers Pigen blev kåret i forbindelse med årets festuge
20. aug 2016, kl. 16:30
Mere end 30 dage gammel
Lørdag blev vinderen af konkurrencen Randers Pigen kåret. Konkurrencen er en fast tradition i den kronjyske by, og vinderen af 2016-udgaven blev 21-årige Malou Jensen.
Det er Randers Amtsavis, der de sidste 20 år har stået bag konkurrencen, hvor både bedømmelser fra et dommerpanel og stemmer fra borgere spiller ind.
Læs også
Nu skal Randers Pigen igen kåres
Udover titlen som Randers Pige kan Malou Jensen se frem til blandt andet et rejsegavekort på 10.000 kroner, som er en af præmierne i årets konkurrence.
Randers Pigen bliver kåret i forbindelse med Randers Festuge, og konkurrencen blev første gang afholdt i 1944.