Årets første bukkejagt: Hvert tiende år skyder jeg en på premieren

Årets bukkejagt blev tirsdag officielt skudt i gang

01:11

Årets bukkejagt er skudt i gang i Østjylland. Det var også tilfældet i Odder, hvor de håbefulde jægere fra morgenen af lå på lur for at skyde årets første buk.

hvert tiende år skyder jeg en på premieredagen, det var det så i år

Carsten Christensen, jæger

En af dem, der på årets første jagtdag havde heldet med sig, var Carsten Christensen, og det er ellers langt fra noget, man kan regne med hvert år.

- Som en kollega spurgte i går, hvor ofte? Så siger jeg, hvert tiende år skyder jeg en på premieredagen, det var det så i år, siger Carsten Christensen. 

Carsten Christensen havde heldet med sig på årets første jagtdag.

Vejret var ikke med jægerne i dag, og den lange ventetid, der er forbundet med bukkejagten, betød derfor, at det var en flok våde østjyder, der lå på lur i skoven.

- Jeg tog hjemmefra lidt senere, end jeg plejer, for jeg tænkte, at man tidligt nok kunne blive våd. Jeg har siddet i et par timer, da ham her kommer gående, og jeg har kendt ham helt fra sidste år af. Situationen gør, at det går rimeligt stærkt, sådan er det ofte, når man er bukkejæger. Jeg skyder ham, og han falder, og det afrunder en rimelig våd morgen, siger Carsten Christensen. 

Læs også Nu er havørneungerne begyndt at komme ned til Egå Engsø

Årets første bukkejagt er en traditionsrig dag for landets jægere. Også i Odder blev dagen afholdt med traditionerne i centrum.

Blandt andet blev de nedlagte dyr bragt tilbage til Odder Museum, hvor de blev fremvist og æret.

- Vi kalder det vildtparade, fordi det er en parade, der foregår. Bukkene blev lagt ud her til fremvisning, når de kommer ude fra jagten. De kommer tilbage til museet og så bliver de lagt på parade. De bliver lagt ud på gran, og så bliver de æret her klokken ti, siger naturvejleder på Odder Museum Ole Sørensen.

Herunder kan du høre mere om bukkejagten i Odder:

00:53 Luk video