Aabyhøj tog tomhændede hjem

Basketballspillerne fra Aabyhøj formåede ikke at få point med hjem fra weekendens udekamp mod BK Amager.

Mens de øvrige østjyske basketballhold har masser af sportslig succes, står det værre til i Aabyhøj.

Aabyhøjs herrer tabte i weekenden udekampen mod BK Amager med 84-92, og dermed missede århusianerne muligheden for at kravle opad i tabellen i basketligaen.

Aabyhøj er placeret tredjesidst efter blot at have høstet 10 point i løbet af sæsonens første 16 kampe.