Aabyhøj besejrede Horsens i Basketligaen
Århusianerne har sat kursen mod slutspillet. Mandag aften besejrede de Horsens IC på hjemmebane.
9. feb 2010, kl. 09:49
Mere end 30 dage gammel
Kampen mellem de to østjyske klubber endte med en århusiansk hjemmesejr på 81-73.
Dermed fortsatte Aabyhøj de gode takter fra weekenden, hvor det overraskende lykkedes for århusianerne at besejre ligaens tophold, Svendborg Rabbits.
Mandagens sejr over Horsens IC betyder, at Aabyhøj sætter sig endnu tungere på den sjetteplads, der giver adgang til slutspillet.
Horsens IC ligger derimod stadig på en delt sidsteplads i Basketligaen.