9479 hjerner må ikke flytte med til Skejby

- Man kaster dem ikke bare i skraldespanden. Det er et menneske, der har doneret sin hjerne til forskning, siger institutleder

Det koster mange penge at flytte Hjernesamlingen fra Risskov til Skejby. Derfor er der rejst forslag om at nedlægge samlingen. Foto: Rune Evensen

En flytning er altid en god anledning til at få ryddet lidt op.

Således også i forbindelse med at psykiatrien i Risskov i 2018 skal flytte til nybyggerier i Skejby.

Og her går det ud over 9479 hjerner.

Læs også Hospice må afvise døende selv om flere stuer står tomme

Region Midtjylland og Aarhus Universitet foreslår at nedlægge den store Hjernesamling i Risskov.

- Det koster flere milioner at flytte den. Den videnskabelig værdi står ikke mål med at flytte og bevare den, siger Kristjar Skajaa, der er institutleder for Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet til TV2 ØSTJYLLAND.

De mange hjerner stammer fra psykiatriske patienter, der har været indlagt på danske statshospitaler fra 1945 til 1982. Her begyndte man at indsamle hjerner fra afdøde patienter med blandt andet skizofreni, depression og demenssygdomme.

Det foregik under statslige kontrollerede forhold, men da det var i en anden tid med en anden lovgivning, var det dengang ikke en overvejelse at indhente tilladelse hos patienter eller deres pårørende, før man fjernede hjernerne.

Hjernerne har ligget i formalin i mange år og er ikke særlige anvendelige

Kristjar Skajaa, Institut for Klinisk Medicin

- Igennem årene har den været brugt forbløffende lidt til forskning. Det hænger sammen med, at materialet er gammelt. Hjernerne har ligget i formalin i mange år og er ikke særlige anvendelige, siger Kristjar Skajaa. 

Formalin konserverer og holder hjernerne fri for forrådnelse, men laver også om i vævets egenskaber og struktur.

Læs også Nu melder østjysk Lotto-millionær sig: Vi har haft en god påske

På trods af den begrænsede forskningsinteresse er der i forbindelse med afklaringsarbejdet indkommet støtteerklæringer fra andre universiteter i Europa og Nordamerika om at bevare Hjernesamlingen.

- Der vil være forskere både lokalt og i udlandet, som ærgrer sig, og som er uenige i beslutningen. For man kan ikke nedlægge og afvikle, uden at nogen mærker det. Det ændrer dog ikke misforholdet mellem prisen og den beskedne forskningsinteresse, siger Kistjar Skajaa.

Forsvarlig nedlæggelse

Region Midtjylland og Aarhus Universitet er i dialog med Etisk Råd og patientforeningen SIND for at sikre, at en eventuel nedlæggelse af samlingen bliver gennemført på en etisk forsvarlig måde.

- I fald bliver de bortskaffet på forsvarlig vis. Det vil sige på en miljømæssig og etisk korrekt måde. Man kaster dem ikke bare i skraldespanden. Det er et menneske, der har doneret sin hjerne til forskning. Det behandler man ordentligt, siger Kristjar Skajaa.

2.000 af hjernerne har medfølgende journaler. Den endelige beslutning om samlingens fremtid bliver truffet af regionsrådet i juni.