94-årig stak af på ny elknallert
En 94-årg mand har været eftersøgt af politiet det meste af dagen. Nu er han fundet i god behold.
30. jul 2004, kl. 18:01
Mere end 30 dage gammel
- Ti minutter, sagde en 94-årig mand fra Rønde til sin kone, da han i dag ved totiden ville køre en prøvetur på sin splinternye elknallert.
Da manden ikke vendte tilbage, blev konen imidlertid nervøs og alarmerede politiet. En eftersøgning blev sat i gang, men den kunne afblæses lidt før klokken seks.
Her viste det sig nemlig, at manden var kørt en tur til Randers, og så var de ti minutter pludselig blevet til seks timer.
Den 94-årige var uskadt og kunne forlade Randers i god behold.