94-årige Edith bruger klippekort til shopping frem for rengøring

Flere ældre i Horsens kommune benytter klippekortsordningen, der trådte i kraft 1. juli 2017. De ældre bestemmer selv, hvad de bruger klippene til

- Klippekortet betyder, at jeg kan komme ud og se raske mennesker. Det betyder meget for mig, fordi jeg er omgivet af mange mennesker, som har det dårligt, fortæller 94-årige Edith Mathiasen, der hver morgen bruger en halv time på at lægge make-up, så hun er klar til at møde dagen. Foto: Per Algreen / Horsens Kommune

1 af 3

Flere og flere ældre i Horsens Kommune gør brug af et særligt klippekort, der giver mulighed for en halv times ekstra hjælp om ugen.

Læs også Knud danser på plejehjem: - Godt at komme ned og klemme dem lidt

De første tre måneder brugte de ældre i pleje- og demensboliger i Horsens Kommune samlet 3090 klip på alt lige fra en ekstra gulvvask til en tur i byen. Efterfølgende var antal klip på bare en enkelt måned allerede oppe på 2059. 

Vi var op og ned ad Søndergade flere gange og sluttede med at drikke varm kakao, mens vi ventede på bussen hjem.

Edith Mathiasen, beboer Plejecenter Nørrevang

94-årige Edith Mathiasen, der bor på Plejecenter Nørrevang, er begejstret for sine klip.

- Nu kan jeg komme ud og se raske mennesker. Det er utrolig vigtigt, fordi der jo er mange her, som ikke har det så godt. Indtil videre har jeg sparet klip sammen til en tre timer lang shoppetur. Vi var op og ned ad Søndergade flere gange og sluttede med at drikke varm kakao, mens vi ventede på bussen hjem. Jeg har også planer for udflugter i det nye år. Blandt andet vil jeg gerne på museum og en tur til Hjarnø, for der har jeg aldrig været.

Det er meget forskelligt fra beboer til beboer, hvad ordningen bliver brugt til. 94-årige Edith Mathiasen sparer sine klip sammen og tager på shopping.

Klippekortsordningen, der er for alle ældre i pleje- og demensboliger, trådte i kraft 1. juli 2017. De ældre bestemmer selv, hvordan de sammensætter klippene, og hvad de bruger dem til.

Beboere bruger klippekort forskelligt

På Plejecenter Nørrevang lidt uden for Horsens er ordningen både populær hos de ældre og blandt personalet.

-  Det er meget forskelligt fra beboer til beboer, hvad ordningen bliver brugt til. Nogle sparer klip sammen til en heldagstur, mens andre bruger et enkelt klip på bare at sidde og holde i hånd. Men overordnet spiller nærvær en vigtig rolle for begge parter, siger leder Henrik Brandt. 

Læs også Der skal være færre skiftende ansigter i ældreplejen

Han tilføjer, at medarbejderne måske kan være lidt usikre på, hvad ordningen kan bruges til. Derfor er det vigtigt hele tiden at have fokus på klippekortet.

Blandt de ansatte social- og sundhedshjælpere er der opbakning til klippekortsordningen.

- De fælles oplevelser gør, at vi lærer de ældre at kende på en ny måde. Vi knytter mere personlige bånd, og det gør blandt andet også, at hverdagens gøremål glider lidt nemmere, siger Susanne Dreier, der er kontaktperson for 94-årige Edith Mathiasen.