93-årige Else står bag ny revy i Skæring

Revyen bliver genoptaget efter 10 års pause

02:10

1 af 2

På lokalcentret i Skæring nord for Aarhus går et livstykke uden lige rundt. Der er tale om 93-årige Else Christensen, som blandt mange andre projekter er initiativtager til igen at opføre Skæring-revyen efter 10 års pause. Og hun spiller skam også selv med - alderen er ingen hindring.

- Det er 10 år siden, vi sidst havde en. Hele tiden har det været min drøm at få revyen op at stå igen, fortæller Else Christensen.

Ildsjæl: 96-årig er frivillig i Ældre Sagens telefontjeneste

Siden november har hun og resten af revyholdet øvet tekster og sange, og fredag aften er der så premiere. Ligesom en rigtig revy handler den om lokalsamfundet, og hvad der rører sig på lokalcentret. Men der også blevet plads til samfundskritiske indslag.

Livserfaring helt gratis

- De går ud på at fortælle, hvor svært det er at få hjemmehjælp, og hvordan de i flere tilfælde har taget hjælpen, siger Else Christensen.

Instruktør på revyen er Lasse Dahle, og han er lykkelig for sin 93-årige skuespiller.

Nyt teaterstykke tager debatten om næstekærlighed

- Du får en masse livserfaring helt gratis. Som skuespiller kan du forsøge at være en 90-årig. Men når du har en med, der sågar er over 90, får du en anden sandhed frem, lyder det fra instruktøren.

Udover at være kvinden bag revyen, står Else Christensen også for centrets blad og blandt andet gymnastik- og madhold.

Fredagens premiere er udsolgt, og også søndag spiller revyen for fulde huse.

Du kan se et helt indslag om Else og revyen øverst på siden.