91-årige Ove var ensom, men nu er han med i mandegruppe: - Her er jeg lykkelig

Mænd er langt dårligere til at holde fast i relationer end kvinder, og det kan ende med ensomhed. Det gør de nu noget ved på et plejecenter ved Horsens.

01:15

VIDEO: Hver anden torsdag mødes syv ældre mænd og spiser smørrebrød, drikker snaps og taler om løst og fast. Denne torsdag var de dog kun tre - til venstre ses Ove Lund, til højre Erik Grand.

Det er langt fra alle, som vader i bekendtskaber eller har let ved at få nye venner.

Især ældre mænd har svært ved at komme ud af døren, og en del af dem ender med at blive ensomme.

Læs også Historisk sti er færdig: Få unikke naturoplevelser uden at få våde sko

Det mærkede 91-årige Ove Lund på egen krop, da hans kone gennem 70 år for nylig kom på plejehjem.

- Jeg keder mig af h til, fordi der ikke er nogen at snakke med. Hvis man har været gift i 70 år, og der så bliver tomt, så er det sgu ikke rart mere, siger Ove Lund til TV2 ØSTJYLLAND.

01:52

VIDEO: I begyndelsen mødtes mandfolkene en gang om måneden, men nu mødes de hver 14 dag.

Luk video

Ensomheden er dog blevet noget mindre, efter Ove Lund for et halvt år siden begyndte i gruppen ’Mandfolk’, som er en gruppe for ældre mænd, der mangler et socialt liv.

Hver anden torsdag mødes han med seks andre ’Mandfolk’ på Plejecenter Nørrevang i Stensballe ved Horsens til smørrebrød, snaps og samtaler om løst og fast.

- Her i selskabet der må jeg sige, at der er jeg lykkelig, siger Ove Lund.

Jeg nyder det hver gang, og jeg er ked af det, hvis jeg er dårlig og ikke kan komme.

Erik Grand, med i 'Mandfolk'

Én af de andre såkaldte mandfolk, der kommer i gruppen hver anden torsdag, er Erik Grand.

- Jeg nyder det hver gang, og jeg er ked af det, hvis jeg er dårlig og ikke kan komme, siger Erik Grand til TV2 ØSTJYLLAND.

De syv mænd mødes fast hver anden torsdag klokken 12 til snaps og smørrebrød, men af og til tager de også på ture.

Ensomhed kan føre til depression

Det er aktivitetsmedarbejderen på Plejecenter Nørrevang, Liz Langfeldt, der fik ideen til at starte mandegruppen op for et halvt år siden, i håbet om at få de ensomme mænd op af sofaen.

Læs også Efterskoleelever har fået et bijob

- Mænd har bare svære ved at tage initiativ til at komme ud og mødes med andre. De sidder lidt for meget selv derhjemme, og hvis man sidder for meget alene, er der stor risiko for, at man får en aldersdepression, siger Liz Langfeldt, der er aktivitetsmedarbejder på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, til TV2 ØSTJYLLAND.

Mandegruppen består af i alt syv mænd – heriblandt Erik Grand og Ove Lund, og hvis de ikke dukker op til hygge hver fjortendes dag, så henter Liz Langfeldt mændene eller ringer til dem.

Det er Liz Langfeldt, der startede gruppen 'Mandfolk', hvor ensomme og enlige mænd kan mødes.

- Hun henter mig ligefrem, hvis ikke jeg kommer. Det er utroligt, hvad hun ordner og laver. Jeg oplever ting, jeg troede, der ikke fandtes, siger Ove Lund.

Udover at mødes til snaps og smørrebrød hver anden torsdag, tager gruppen også indimellem på ture. De har blandt andet været på Byholmen og i kirke. Næste gang går turen til Juelsminde, hvor de skal have sig en fiskefilet.

Gruppen "Mandfolk" består i alt af syv mænd.

Gruppen ”Mandfolk” skal være lille for at alle kan komme til orde, så hvis der opstår større interesse, vil Plejecenter Nørrevang, se om de kan oprette endnu en gruppe.

Initiativet er led i projektet "Et lille skub", der har til formål at få ældre op af sofaen.

Mænd er dårligere til relationer

Hos Kirkens Korshær oplever præst Morten Aagaard, at mænd er dårligere til at holde fast i relationer end kvinder.

Fire ud af fem ensomme, han møder på sin vej, er da også mænd, og ifølge Morten Aagaard er der grund til at være særligt opmærksom på dem, der i forvejen er lidt i knæ.

Læs også Sølund takker af for i år: Se de livsglade billeder her

- Vi skal være meget opmærksomme på, at alle de mænd der har mange ressourcer, de har det mega godt. Men der er ikke så mange tilbud til de mænd, der ikke har så mange ressourcer, og som ikke er så dygtige sociale, og som ikke har den gode uddannelse, som gør, at de er interesseret i det kulturelle, siger Morten Aagaard til TV2 ØSTJYLLAND.

05:11

VIDEO: Morten Aagaard er præst, og han oplever, at mænd er dårligere til at komme op af sofaen end kvinder. Hør hans tips her.

Luk video