To 9. klasse-drenge mødte idolet Andreas
Som præmie for at vinde en forskerkonkurrence, fik to elever et personligt møde med astronauten Andreas Mogensen
Onsdag var ikke en hvilken som helst dag for to 9. klasse-drenge fra Hornbæk Skole ved Randers. De havde nemlig fået lov til et personligt møde med deres helt store idol.
Astronauten Andreas Mogensen skulle holde foredrag for skolens 1700 elever, og i forbindelse med det havde de to drenge fået lov til at møde ham, fordi eleverne har bygget deres egen teleskop-kikkert til at se ud i rummet med.
Mødet er en præmie i en forskerkonkurrence, som eleverne vandt med deres opfindelse.
- Det var helt surealistisk at vise ham vores projekt. Det er en, man kun har set på billeder og set i tv, og så møder man ham i virkligheden og opdager, at han også bare er et normalt menneske som dig og mig, og han var nem at snakke med, siger Thorbjørn Ledet Maagaard.
Andreas Mogensen er et ikon
Han og klassekammeraten Lukas Balderlou Jensen var stolte over, at Andreas Mogensen skulle se deres projekt og eventuelt guide de to elever.
- Efter han er kommet hjem, er han jo blevet et ikon for dansk rumrejse, og det er spændende at se, hvordan han formidler videnskab, siger Lukas Balderlou.
Se interview med de to drenge og Andreas Mogensen i videoen ovenfor.
Herunder kan du se et tv-indslag fra foredrag med Andreas Mogensen i Aarhus.