Niårige Liva sad 80 minutter på en rebknude

Elever forsøgte i dag at sætte rekorder i discipliner som sidning på rebknude, hulahop og stillesidning med to puder på hovedet

02:09

Niårige Liva My Jespersen fra Vestergårdsskolen i Viby satte i dag rekord ved at sidde over en time på en rebknude.

Liva My Jespersen er ni år. Og i dag har hun siddet i 80 minutter på en rebknude.

Det var i forbindelse med, at elever på Vestergårdsskolen i Viby havde besøg af Børnenes Rekordbog.

Hele 37 rekorder forsøgte eleverne at sætte.

I rebknude-sidning, abegang, kaninhop, hulahop og mange andre discipliner. Prøv selv at hulahoppe i over 40 minutter, det er ikke sådan lige til.

Vestergårdsskolen havde i dag besøg af Børnenes Rekordbog. Der blev balndt mange andre discipliner hulahoppet i over 40 minutter. I træk.

Efter 40 minutter på rebknuden begyndte Liva My Jespersen at kunne mærke det.

- Det gør faktisk lidt ondt, men jeg vil ikke give op, siger Liva My Jespersen, der er 9 år og elev på Vestergårdsskolen.

Sammen med to andre holdt hun ud i 80 minutter.

Niårige Liva My Jespersen sad på en rebknude i 80 stive minutter.

Det er skolefritidsordningen, der står bag arrangementet. Formålet er at aktivere børnene. Der er nemlig stor forskel på folkeskoleelevers fysiske evner.

- Nogle børn har en fremragende motorik, og så er der andre, der har en elendig motorik. Det kan man se allerede i 0. klasse, siger Flemming Eilersen, der er pædagog på Vestergårdsskolen i Viby.

Det er sejt

Uanset evner har alle fordel af at forbedre deres motorik. Pædagogerne håber desuden på, at besøget af Børnenes Rekordbog vil styrke selvtilliden blandt børnene.

- Vi har så mange forskellige rekordforsøg, så alle kan finde et eller andet, at de er gode til, siger Flemming Eilersen. 

Læs også Jørgen Leth i Letbanens højtalere: - Jeg kan skide godt lide det

Den succes håber pædagogerne, at eleverne kan tage med ind i klasselokalet.

Sidning på rebknude ikke er en disciplin, der før været i Børnenes Rekordbob. Og med sine 80 minutter på rebknuden har Liva My Jespersen bestemt haft en succesoplevelse.

- Jeg er lidt stolt af det og synes, at det er sejt, siger Liva My Jespersen.

119 vejrmøller i træk

En anden elev skal forsøge at slå en eksisterende rekord på 80 vejrmøller på tre minutter. Det lykkedes. 119 vejrmøller fik hun slået.

- Jeg er meget tilfreds. Jeg har slået min egen rekord, siger Nadina Kemppainen, der er 10 år og elev på Vestergårdsskolen.

Efter den store præstation er hun en anelse rød i kinderne, men ikke synderlig rundtosset.

Tiårige Nadina Kemppainen slog 119 vejrmøller på tre minutter.

For hende har arrangementet været en god motivation for at røre sig.

- Det er sjovt, når der er udfordringer til. Man siger til sig selv, jeg skal og jeg kan godt, siger Nadina Kemppainen.

I videoen øverst i artiklenkan du se, hvordan man sidder 80 minutter på en rebknude, hulahopper i over 40 minutter og slår 119 vejrmøller på tre minutter.

Vestergårdsskolen i Viby havde i dag besøg af Børnenes Rekordbog. Eleverne forsøgte at sætte 37 rekorder.  Blandt andet også i stillestidning med to puder på hovedet.