89-årige Aase frygter liv som grøntsag: Jeg vil ikke genoplives

I sundhedsvæsenet bliver der gennemført mange genoplivninger. Men det ville sommetider være bedre at lade patienterne dø i fred, mener overlæge

01:46

Genoplivning ved hjertestop er en voldsom ting, der kan give mange svære skader - på patienter der ofte er meget gamle og syge og vil dø inden for kort tid alligevel.

Derfor har de på hjerteafdelingen på Regionshospitalet i Horsens sat en ny type samtaler i system. 

Her bliver alvorligt syge patienter tilbudt en samtale om, hvorvidt de ønsker at blive genoplivet eller ej. Samtalen har fået 89-årige Aase Sørensen til at beslutte sig for, at hun ikke skal genoplives, hvis det bliver aktuelt.

Læs også 26-årige Line fik svulst i hjernen: Troede aldrig jeg skulle gå igen

- Det kan ikke blive et godt liv. Så det synes jeg ikke, at jeg vil. Jeg har haft et godt liv, og det er jeg tilfreds med, siger Aase Sørensen, der er patient på hjerteafdelingen, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Jeg frygter, at jeg kommer til at sidde fuldkommen hjælpeløs, og det vil ikke være godt for mig eller for min familie.

Aase Sørensen

Hun har været indlagt mange gange og frygter at tage skade under en genoplivning efter et hjertestop. Selv om genoplivningen lykkes, risikerer hun derfor at ende som en grøntsag. 

- Jeg frygter, at jeg kommer til at sidde fuldkommen hjælpeløs, og det vil ikke være godt for mig eller for min familie, lyder det fra Aase Sørensen.

 

Tidligere undersøgelser fra sygehuset i Horsens viser, at mere end hvert tredje genoplivningsforsøg nok aldrig burde være gennemført. Derfor er samtalerne indført. 

- Problemet er jo, at i vores kultur er døden lidt et tabu, og det er noget af det, vi gerne vil gøre lidt op med, siger overlæge på Hospitalsenheden Horsens Karen Kaae Dodt til TV2 ØSTJYLLAND.

Kan få en hjerneskade

Udover de fysiske skader, som en genoplivning kan medføre, kan patienter, hvor en genoplivning lykkes, også have fået en hjerneskade, fordi hjernen har været uden ilt i et stykke tid.

Læs også 13-årige Emil reddede sin mor fra at dø og blev årets hjerteredder

Det er cirka en tredjedel af patienterne, der får en snak om genoplivning, og det er kun alvorligt syge.

- Dem, vi tager snakken med, er rigtigt syge og har flere lidelser. De har ofte en høj alder, demens eller alzheimers, forklarer Karen Kaae Dodt.

Sygeplejerske på hjerteafdelingen Betina Sørensen har været med til mange genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Læs også Lars redder liv: Får adressen på sms og så er det bare afsted

- Det er voldsomt, og det sker ofte, at ribbenene brækker. Så hvis der er pårørende, vil det være en voldsom oplevelse, fortæller hun.

01:35

VIDEO: Hør sygeplejerske Betina Sørensen forklare, hvordan et genoplivningsforsøg foregår. 

Luk video

Betina Sørensen har flere gange været med til genoplivningsforsøg, som hun på forhånd kunne se var nyttesløse. Selv om genoplivning skulle lykkes, ville patienten dø inden for meget kort tid alligevel:

- Jeg synes, det er rigtigt uetisk. Jeg synes ikke, det er den afslutning, som et menneske skal have på livet.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere til forsøget med samtalerne på hospitalet i Horsens.