87-årig forhindrede tasketyveri
Tre drenge kunne ikke vriste taske fra 87-årig kvinde. I stedet opgav de og stak af.
13. jul 2007, kl. 10:58
Mere end 30 dage gammel
En 87-årig kvinde holdt så stædig fast på sin taske, at tre drenge torsdag eftermiddag måtte opgive at stjæle den.
Den 87-årige var netop stået af en bybus, da hun på Birgittevej i Brabrand blev antastet af de tre drenge. Drengene forsøgte at vriste håndtasken fra hende, men efter flere forsøg opgav de og stak af.
Drengene beskrives alle som udlændinge i alderen 14-16 år.