81-årig blændet af modkørende bilist: Kørte ind i mast
Mistede orienteringen og kørte ind i helleanlæg
21. nov 2016, kl. 11:59
Mere end 30 dage gammel
Et skarpt lys fra en modkørende bil var søndag årsag til, at en 81-årig mand kørte direkte ind i både et skilt og en mast i Kolt sydvest for Aarhus.
Uheldet skete, da den ældre bilist ville køre ud i krydset Hovedvejen/Kolt Skovvej.
Ifølge Østjyllands Politi mistede den 81-årige bilist orienteringen, efter at han var blevet blændet af den modkørende bil.
Læs også
Brand i lagerhal i Risskov
Han kørte derfor ind i et helleanlæg og ramte et skilt og en af masterne i det lysregulerede kryds.
- Den 81-årige bilist kom heldigvis ikke til skade. Der skete dog materiel skade i forbindelse med uheldet, siger kommunikationsrådgiver Janni Lundager fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Uheldet skete søndag eftermiddag kl. 16.40.