800 år gammel mongol undersøges på sygehus

En 800 år gammel mumie er mandag blevet scannet på retsmedicinsk institut i Skejby. Man håber at kunne lære noget om mongolernes liv for 800 år siden

01:43

VIDEO: Den 800 år gamle mongolske mumie blev scannet på retsmedicinsk institut i dag.

En CT-scanning kan måske hjælpe forskere med at forstå det liv mongolerne levede på de enorme sletter mellem Kina og Rusland. En 800 år gammel mumie fra Mongoliet er nemlig til scanning på retsmedicinsk institut til undersøgelse. 

Inspektør og afdelingsleder på Moesgaard Museums Pauline Asingh mener, at mumiens fortælling, liv og fortid er vigtig og meget spændende at kende til. 

Læs også Sådan vil regionen spare 295 millioner

- En ting er at se en mumie på et museum. Noget andet er at få hans fortælling med. Den fortælling er vigtig for udstillingen, men også i al almindelighed. Det bliver så meget mere interessant og spændende, når man får fortællingen med, siger Pauline Asingh til TV2 ØSTJYLLAND.  

Der er allerede stor begejstring efter de første scanninger. Hans vævsdele er meget velbevarede.

Pauline Asingh, Moesgaard Museum

Og hun mener, at der er godt potentiale for at kunne analysere og komme tættere på mumiens liv. 

- Han er meget velbevaret, og når scanningerne og billederne er på plads, vil der være et godt potentiale til at vurdere ham. Der er allerede stor begejstring efter de første scanninger. Hans vævsdele er meget velbevarede, fortæller Pauline Asingh. 

Mumiens skelet er ifølge fagfolkene meget velbevaret. 

Skelettet er velbevaret

Christina Carøe Ejlskov Pedersen, radiograf på retsmedicinsk institut, fik æren af at scanne en ægte mumie. 

- Det er en rigtig spændende og ikke en opgave, som vi får hverdag. Det er mega sjovt, det er en legeplads for radiografer, fortæller Christina Carøe Ejlskov Pedersen. 

Læs også 10 vilde ulve skal fanges og gps-mærkes

På scanningsbillederne kan de hurtigt konkludere, at skelettet er meget velbevaret. 

- Han ser umiddelbart meget fin ud. Alting sidder, hvor det skal. Det er et vældig flot skelet. Det er mest i lænden, at der er tegn på slid i knoglerne. Så det er noget eksperter kan undersøge, hvad det kan skyldes. 

Scanningen foregår stort set som med et levende menneske.

Og det har Pauline Asingh allerede et bud på, men det skal selvfølgelig undersøges nøje.  

- Slidene på de nedre ryghvirvler kan skyldes, at han har brugt det meste af sit liv på en hest og været en del af Djengis Khans ryttere. 

Det er mega sjovt, det er en legeplads for radiografer.

Christina Ejlskov Pedersen, radiograf

Fremadrettet handler det om at nærstudere mumien yderligere, og flere dele af skelettet skal nærstuderes:

- Nu starter arbejdet. Der skal laves håranalyser, så vi kan se, hvad han har spist, og hvor han stammer fra, fortæller Pauline Asingh.

02:37

VIDEO: Se hele indslaget om mumien på retsmedicinsk institut.

Luk video