80 katte og 50 kaniner på venteliste - nu får de nyt hjem

Dansk Dyreværn Aarhus markerer 70 års jubilæum med ny stor tilbygning

01:19

VIDEO: Dansk Dyreværn Aarhus har manglet plads, siden den gjorde det gratis for folk at indlevere deres kæledyr.

Fremover kan Dansk Dyreværn Aarhus hjælpe mange flere dyr.

Lørdag indviede de deres nye 600 kvadratmeter store bygning, der blandt andet skal beboes af katte, hunde, kaniner, hamstere og ildere. 

Billedet viser den 600 kvadratmeter store tilbygning.

- Jeg synes, det er afgørende vigtigt, at der er et sted som det her. Vi skal være bevidste, om at vi også har et ansvar for dyrene, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) til TV2 ØSTJYLLAND.

Han indviede den nye bygning ved at klippe det røde bånd, der var sat op foran bygningen i dagens anledning.

Gratis indlevering gav boom

Dansk Dyreværn Aarhus har manglet plads, siden den gjorde det gratis for folk at indlevere deres kæledyr.

I februar fortalte Dansk Dyreværn Aarhus TV2 ØSTJYLLAND, at de havde fået 73 dyr indleveret på en måned, hvilket var dobbelt så mange, som før det var gratis. 

Læs også Gratis indlevering giver dyre-boom: Nu udvider internat

- Der kommer rigtig mange og afleverer deres kæledyr, og det er vi utroligt glade for, for folk må ikke bare smide dem ud eller stille dem i en papkasse, siger Kalle Fisker, der er formand for bestyrelsen.

Det er især katte og kaniner, som familier ikke kan overskue at have alligevel, fordi de kan blive op til 10 til 20 år.

De dyr, der bliver indleveret, prøver dyreinternatet at finde en ny ejer til. Blandet andet via deres hjemmeside og Facebook.

Indlevering af dyr

Indlevering af dyr til nyt hjem skal ske efter aftale med personalet. Aftalen laves typisk over telefonen i vores telefontid, via mail eller ved personligt fremmøde.

Det er gratis at indlevere sit kæledyr til videreformidling, hvis det vurderes adfærds- og sundhedsmæssigt egnet. Der vil blive lavet en undersøgelse af dyret på internatet.

 

For mere information om indlevering af dyr kontakt internatet på:

Tlf:   87 33 44 40 - tast 1 (man-tirs-tors-fredag 12.00-15.00)
Mail: dyreinternat@ddaa.dk