80-årig bilist overså advarsler
En 80-årig bilist overså et fire meter højt advarselsskilt på motorvejen.
Skiltet er fire meter højt og udstyret med kraftige, gule advarselsblink. Alligevel lykkedes det lørdag middag en 80-årig bilist at overse det iøjnefaldende skilt, der var stillet op motorvejen ved Ejer Bavnehøj for at advare trafikanterne mod en lastbil med motorstop.
Falck var rekvireret for at bjærge lastbilen og bad politiet i Skanderborg om tilladelse til at sætte en vogn med det store advarselsskilt op for at undgå, at bilerne kørte ind i lastbilen. Det fik de lov til - mod at love vagthavende, at der ikke skete uheld.
Ingen havde imidlertid taget den ældre bilist i ed. Han pløjede først ind i en række advarselskegler på vejen, inden hans bil kørte ind i skiltevognen, som han tilsyneladende ikke havde set tårne sig op på vejbanen foran hans køretøj.
Der skete ingen personskade ved uheldet.