8-9-årige lærer om kønsorganerne

Randers Kommune er begyndt at undervise i kroppens udvikling og forskellen på drenge og piger allerede i 2.-3. klasse.

I 3. klasse får de første piger menstruation, og også drengenes hormoner begynder at give uro. Derfor er Randers Kommune begyndt at undervise i kroppens udvikling og forskellen på drenge og piger allerede i 2.-3. klasse.

Børnene på Munkholmskolen i Stevnstrup lidt udenfor Randers er lutter øjne og ører:

- Det lignede sådan nogle haletudser, der kom fra mændene, når de prøvede at lave børn. Og så var der sådan nogen fra damerne - jeg ved ikke lige, hvad de hedder - men når de mødtes, så ville der danne sig en lille baby inde i kvindens mave, forklarer Peter Oliver Dam Kromann.

Peter og hans klassekammerater havde besøg af sundhedsplejersken i 3. klasse. I andre tilfælde vil det være relevant at begynde allerede i 2. klasse, siger en af initiativtagerne Hanne Andreasen:

- Generelt er børn meget tidligere i pubertet end førhen.

Får menstruation i 3. klasse

Pigerne får menstruation i 3. klasse, og drengene oplever også følelsesmæssige ændringer.

Hanne Andreasen og hendes kollega Hanne Ryberg har undervist børn i en årrække og ved af erfaring, at når børnene først er kommet i puberteten, er det meget sværere at formidle saglig viden til dem.

Der er mange teorier om, hvorfor børn kommer tidligere i puberteten. Hanne Ryberg nøjes med at konstatere at sådan er det:

- Vi underviser normalt i 4.-5.-6. klasse, men der er de allerede i puberteten. Det bruser i dem, og de har svært ved at tage imod. Det er yngre børn bedre til. De lytter, og selvfølgelig fniser de også, når vi taler om stiv tissemand, men det må man også godt. Det bliver den jo, fra man er baby, og så taler vi om, hvorfor den gør det, og om at den skal bruges engang, når man bliver voksen.

"Det nedre"

Sundhedsplejerskerne giver børnene en pjece, som viser en dreng og en pige med tøj på, uden tøj på og kroppens organer.

Så fortæller de om hjertet og lungerne og bevæger sig nedover til de mere private dele, eller "det nedre", som Simon Rathfelder Simonsen kalder det ned et fnis.

Han syntes, undervisningen var både spændende og mærkelig. Amalie Niwald de Place synes, det var lidt klamt, men også at de lærte noget, f.eks. nogle nye ord som livmoder og æggestokke.

Klasselærer Elisabeth Dahl fortæller, at børnene stillede rigtig mange spørgsmål efter sundhedsplejerskens besøg bl.a. om ordet sperm, som ikke alle havde fået fat på betydningen af.

- Og så viste jeg en film, der hedder "Sådan får man altså børn", fordi de stillede så mange spørgsmål. Det er en lille sød tegnefilm, men da fik jeg enkelte reaktioner fra forældre, som syntes, det var lige tidligt nok.

Reaktionerne fra forældrene har ellers overvejende været positive, siger Elisabeth Dahl.

Lærer at sige nej

De to sundhedsplejersker bag projektet "Dreng og pige - hvad vil det sige", som danner baggrund for undervisningen i 2.-3. klasserne, lægger vægt på, at de ikke giver egentlig seksualundervisning som i de ældre klasser.

- Vi fortæller dem jo ikke om voksnes seksualitet. Vi giver dem et kendskab til deres krop og lærer dem at kende og respektere deres egne følelser, så de også vil kunne sige nej, hvis nogen vil overskride deres grænser, siger Hanne Andreasen. Hun peger på, at børn allerede i en meget tidlig alder møder seksualitet, hvad enten de voksne vil have det eller ej:

- De konfronteres jo med en masse sexsymboler i fjernsynet, i avisen, på Facebook og ser en masse, som de ikke rigtig kan forstå, fordi de ikke ved, hvad det handler om.

Trods bombardementet med informationer er der på det seksuelle område en blufærdighed:

- Engang var det meget frit at tale om børns seksualitet, men så har der været lange perioder, hvor det har været et tabuområde. Der har også været mange sager om overgreb på børn, så voksne er nok blevet mere tilbageholdende, siger Hanne Andreasen.

Forældrene bliver informeret både før og efter klassens besøget af sundhedsplejersken, og endnu har ingen stejlet over for projektet.

Kilde: DR Nyheder