79-årige kvinde stadig efterlyst
Politiet beder offentligheden om hjælp i sagen
Østjyllands Politi efterlyser fortsat den 79-årige demente kvinde, Grethe Jensine Ditlefsen, der lørdag den 27. juli 2013 klokken 22.30 forsvandt fra sin bolig på plejehjemmet i Hjortshøj.
Østjyllands Politi har sammen med frivillige i Hjortshøj og Hjemmeværnet søgt i byen, herunder haverne, ligesom de omkringliggende områder det meste af søndag og mandag blev afsøgt med helikopter og politihunde.
Der er i dag tilgået oplysninger om, at en kvinde svarende til savnede er set i nordkanten af Hjortshøj mandag formiddag.
Grete Jensine Ditlefsen beskrives som værende:
79 år (alderssvarende)
170-175 cm høj
Almindelig af bygning
Mørkt gråt hår
Bærer briller
Savnede var iført en striktrøje i rødt, gult og sort mønster, sorte/grå knickers og røde sandaler, da hun forsvandt.
Politiet beder derfor fortsat om, at beboere i området efterser garager, udhuse med videre.
Kontakt Østjyllands Politi på 87 31 14 48 eller på 114, hvis man har oplysninger i sagen.