79-årig optaget på medicin-studium
En 79-årig svensker skal læse til læge på Aarhus Universitet.
2. aug 2004, kl. 15:39
Mere end 30 dage gammel
Optagelsesreglerne til de videregående uddannelser kritiseres skarpt, efter at det er kommet frem, at en 79-årig svensker er blevet optaget på medicin-studiet på Aarhus Universitet.
Cheflæge Christian Møller-Nielsen, der sidder i amtsrådet for Venstre, kalder det 'en hån mod det danske sygehusvæsen', at en 79-årig kan læse til læge, når pensionsalderen i det danske sygehusvæsen er 70 år.
Christian Møller-Nielsen får støtte af dekan Søren Mogensen fra Aarhus Universitet. Han foreslår, at optagelses-reglerne laves om, så der er en øvre alderesgrænse for, hvor gammel man må være, når man begynder på et studium.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.