74-årig mand er anholdt for seksuelt overgreb mod pige

En mand på 74 år mistænkes for at have begået seksuelle overgreb mod en pige i flere måneder. Tirsdag fremstilles han grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

En 74-årig mand er tirsdag i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Opdatering

Den 74-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede ikke kendelsen til landsretten.

En mand på 74 år mistænkes for at have begået seksuelle overgreb mod en pige på ni år.

Det oplyser Østjyllands Politi. 

Læs også Jørgen har tabt sej kamp – nu jævnes træer og læhegn med jorden

Politiet er ved at efterforske sagen, og en anklager vil tirsdag forsøge at få manden varetægtsfængslet.

Det sker i et grundlovsforhør tirsdag formiddag ved Retten i Aarhus, oplyser politiet.

Her er det kommet frem, at offeret i sagen er en pige på ni år.

Stået på  syv måneder

Manden sigtes for at have forgrebet sig på barnet igennem godt syv måneder - fra marts til oktober i år.

Han skal have afklædt pigen og blandt andet befølt hende.

Læs også Krænkelsesanklager kostede René jobbet - politiker vil undgå folkedomstol

Den 74-årige svarede med lav stemme på dommerens spørgsmål og sad med bøjet hoved, rapporterer Århus Stiftstidende.

Detaljerne i sagen holdes hemmelige, da afhøringen foregår bag lukkede døre.

Det skyldes hensynet til den fortsatte efterforskning.