71-årig fik bøde i retten
Fik selen på for sent
8. maj 2013, kl. 07:28
Mere end 30 dage gammel
En 71-årig mand er, i byretten i Silkeborg, netop blevet kendt skyldig og idømt en bøde i en sag om en sikkerhedssele.
Den 12. september sidste år kørte manden på Resenbrovej, og en patruljevogn kørte lige bag ham.
I retten forklarede betjenten fra patruljevognen, at den 71-årige først tog sin sikkerhedssele på, da patruljevognen overhalede manden. Den 71 årige mand forklarede til gengæld, at han havde haft selen på hele tiden. Det skriver Midtjyllands Avis.
Retten vægtede betjentens forklaring højt, og den 71-årige mand blev derfor kendt skyldig, og fik en bøde på 1500 kr. Derudover skal han betale sagens omkostninger.