7. klasse i Horsens lærte om livet bag tremmer

Stensballeskolen i Horsens havde besøg af en indsat og en fængselspræst i anledning af en krimimesse

02:23

Alle 7. klasseelever i Horsens har i øjeblikket krimimesse, og på Stensballeskolen var der i dag besøg udefra.

Det var en fængselspræst og en indsat, der kiggede forbi.

Palle Jensen sidder i Enner Mark Fængslet, som han har gjort de seneste ti år for grov vold. 

Læs også Mand med pistol og ammunition: Fængslet for at true samlever

Han var indkaldt for at fortælle de unge om, hvordan det er at sidde i fængsel i Danmark.

- Jeg tror, det er slemt, men det er ikke ligesom det er i andre lande, hvor de bliver slået, siger eleven Oliver Boes, der lyttede til oplægget.

Og den indsatte Palle Jensen mente heller ikke, at det var så slemt, som i andre lande. 

Palle Jensen mangler et par år af en straf for grov vold. 

- Jamen, det er ikke slemt at sidde i fængsel i Danmark, men man er jo stadig frihedsberøvet, siger Palle Jensen.

Oliver Boes var overrasket over, hvor meget fritid, man har, når man sidder i fængsel. 

Læs også Fanger klager over flytning til Enner Mark: Nu kigges der på sagen

- Jeg troede, det ville være værre at sidde i et fængsel. Jeg troede ikke, man havde så meget fritid, og at man bare kunne gå op og lave kaffe. Det troede jeg ikke, man kunne, siger han.

Har du ligefrem fået lyst til at sidde i fængsel?

- Nej, det har jeg dog ikke, siger han.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.