Simon Kvamm scorer kassen
Ingen lommesmerter hos Angora-drengen fra Silkeborg
7. jun 2011, kl. 11:04
Mere end 30 dage gammel
Sangeren Simon Kvamm har netop fremlagt sit årsregnskab for 2010.
Ifølge regnskabet havde den østjyske musiker sidste år et overskud på 2,5 millioner kroner før skat. Egenkapitalen er på 7,7 millioner kroner.
Af regnskabet fremgår det, at der er udbetalt lønninger på knap 900.000 kroner. Disse lønninger er ifølge netavisen mja.dk formentlig gået til Kvamm selv.
Simon Kvamm er frontfigur i Aarhus-bandet Nephew og er sammen med Peter Sommer den ene halvdel af duoen De Eneste To. Tidligere har han lavet tv-underholdning med Drengene fra Angora.