68-årig død i trafikulykke
En 68-årig mand er død efter at være blevet ramt af en bil i det nordlige Århus.
14. nov 2006, kl. 21:55
Mere end 30 dage gammel
En 68-årig mand mistede sent tirsdag eftermiddag livet, da han blev ramt af en bil i krydset Vorregårds Allé og Risvangs Allé i det nordlige Århus.
En sygetransport kørte forbi, i samme øjeblik ulykken fandt sted, og kontaktede politi og ambulance, oplyser vagthavende ved Århus Politi.
Ulykken skete kort efter klokken 17, og ifølge den vagthavende var den 68-årige efter alt at dømme dræbt på stedet.