64-årig skyldig i overgreb
Skyldig i misbrug af to piger, frifundet for tredje
En 64-årig plejefar og tidligere ansat på et bosted ved Skanderborg er kendt skyldig i seksuelt overgreb på to plejebørn.
Det slog Retten i Horsens fast torsdag, hvor skyldsspørgsmålet blev afsagt. Straffen er endnu ikke blevet udmålt.
Ifølge anklageskriftet havde manden fra 1998-2009 misbrugt tre børn seksuelt. Det yngste offer var seks år, da overgrebene begyndte, og det stod angiveligt på i syv år.
De tre børn, to piger og en dreng, skulle den nu 64-årige have forgrebet sig på, mens de boede på bostedet ved Skanderborg.
De havde de en tæt relation til manden, som de blandt andet kaldte for plejefar, fordi de "prøvede at køre det som en familie", har han tidligere i retten forklaret. Retten kendte den 64-årige skyldig i overgrebene mod de to piger, men den fandt ikke belæg for at kende ham skyldig i anklagen om, at han skulle have misbrugt drengen.
Ville vise ægte kærlighed
Ifølge BT havde anklageren Mette Schjoldager gjort det klart i sin procedure, at de unges forklaringer var det stærkeste bevis for, at den 64-årig er skyldig i overgrebene, fordi de "uafhængigt af hinanden har anmeldt overgreb og fortalt om de grusomheder, de har været udsat for".
- De fortæller alle tre, at JU (plejefaren, red.) ville vise dem, hvad ægte kærlighed er, og hvordan man skal gøre, når man får en kæreste, sagde Mette Schjoldager ifølge BT.
Hun fremhævede ligeledes, at den 64-årig var utroværdig, fordi han tidligere har ændret forklaring. Blandt andet fortalte han i grundlovsforhøret, at han altid sov alene, mens han senere i vidneskranken i retten sagde, at hans kone oftest sov hos ham i det rum, hvor de påståede overgreb skal have fundet sted.
Forklaringen fra tiltalte lød, at han var langt nede på det tidspunkt, hvor grundlovsforhøret fandt sted, og derfor ville han ikke »stå til mål for det«, fordi han var i "dyb, dyb krise".
Derimod mente forsvareren. Niels Fjeldberg, ifølge BT, at de tre unge mennesker ikke er som andre børn, men er "børn med diagnoser", og at deres forklaringer derfor ikke har samme troværdighed som "almindelige" børns. Særligt satte han spørgsmålstegn ved drengens forklaring, og det valgte retten at følge.