64-årig sigtet for knivdrab

En 64-årig mand blev i aftes anholdt og sigtet for drabet på den 60-årige Ole Skou fra Viby, som blev fundet død af knivstik tirsdag

Århus Politi anholdt i går aftes klokken 20.00 en 64-årig mand. Manden er sigtet for at have dræbt den 60-årige Ole Skou, som blev fundet død i sin lejlighed i tirsdag.

Ole Skou havde ligget død i en uges tid, da han blev fundet tirsdag, efter at beboerne havde klaget over en modbydelig stank i opgangen. En obduktion afslørede siden, at Ole Skou var blevet stukket ihjel.

Ifølge flere vidner er den sigtede kendt for at gå rundt med en lang kniv, som han til tider truede andre personer med, hvis de skyldte ham penge. Allan Lund oplyser til Ritzau, at den sigtede nogle gange pressede kniven mod struben af folk og kunne blive "vild".

Den dræbte skyldte - lige som flere andre - den 64-årige penge. Den 64-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag.