63-årig overfaldet i park

Tre drenge væltede 63-årig omkuld og stjal hans pung

Den 63-årige blev overfaldet i Tøjhushaven i Randers. Foto: Google Maps

En 63-årig mand blev sent torsdag eftermiddag overfaldet af tre drenge, mens han var på vej hjem fra arbejde.

Ifølge politiet gik manden igennem Tøjhushaven, da han blev opsøgt af tre drenge i 15-16-års-alderen.

Drengene bad i første omgang den 63-årige om penge til bussen. Manden afslog og gik videre, men kort efter blev han væltet omkuld bagfra, hvorefter drengene stjal hans tegnebog.

- Manden måtte herefter på skadestuen med smerter i nakken, oplyser Østjyllands Politi.

Overfaldet fandt sted klokken 16.40. De tre drenge beskrives alle som "danske". Den ene af de tre drenge er cirka 160 cm høj. Han har kommunefarvet stritår og bar en sort læderjakke.