63-årig omkommet i brand
En 63-årig kvinde døde søndag under en brand i sit rækkehus i Mørke på Djursland.
18. apr 2005, kl. 08:17
Mere end 30 dage gammel
En 63-årig kvinde fra Mørke på Djursland mistede søndag aften livet i forbindelse med en brand i sit rækkehus på Spurvestien.
Årsagen til branden var søndag aften ikke kendt, men politiet mener ikke, at der ligger noget kriminelt bag. Branden blev opdaget lidt efter klokken seks søndag aften.
Det var naboerne, der alarmerede brandvæsenet, da de så røgen vælte ud fra boligen. /ritzau/