Sandstorm på Djursland
Mange måtte fredag knibe øjnene sammen
8. apr 2011, kl. 16:43
Mere end 30 dage gammel
I timevis har den voldsomme blæst fredag føget på tværs af de åbne landskaber og henover de friskpløjede marker på Djursland.
Blæsten har fået sandet til at hvirvle op - nogle steder til stor gene for trafikanterne.
Et par kilometer udenfor Grenaa har der i perioder kun været en sigtbarhed på nogle få meter på hovedvejen mod Aarhus.
- Sandstormen pisker hen over vejen. Det gør rimelig nas, fortæller TV 2 | ØSTJYLLANDs reporter på stedet, Karsten Skov Villadsen.