61-årig voldtaget i Botanisk Have

En 61-årig kvinde blev i aftes overfaldet og voldtaget i Botanisk Have i Århus.

En 61-årig kvinde blev i aftes voldtaget i et buskads i Botanisk Have i Århus.

Kvinden blev mellem klokken 18 og 18.30 kontaktet af en cirka 40-årig mand på Fuglebakkevej. Manden truede hende til at gå ned i en gangtunnel under Vestre Ringgade, hvorefter hun blev gennet videre ind i Botanisk Have og voldtaget i et buskads.

Politiet har endnu ikke kunnet afhøre kvinden, som beskriver gerningmanden som en cirka 40-årig dansker.

Århus Politi understreger, at der ikke er nogen sammenhæng mellem aftenens voldtægt og det bestialske overfald i Botanisk Have under sidste års festuge.