600 ton jern i ombygning
Studstrupværket ved Aarhus er i gang med en omfattende ombygning
Der skal bygges en kæmpe lagersilo på Studstrupværket ved Aarhus.
Den skal kunne rumme 65.000 ton træpiller, og det kræver naturligvis en del.
- Vores nye silo til træpiller bliver støbt på stedet. Væggene er 300 mm tykke og de fyldes op med omkring 600 ton armeringsjern. Armeringsjernet kommer i net, som med ståltråd skal bindes sammen ved håndkraft, siger projektansvarlig Lars Lærkedahl fra DONG Energy i en pressemeddelelse.
Siloen bliver i alt 43 meter høj, og den forventes at stå færdig i løbet af sommeren 2016.
- Det tager tre mand tre uger at nå hele vejen rundt om siloen, når de binder armeringsnettene sammen. Og de skal seks gange rundt om siloen, inden de når toppen, siger Lars Lærkedahl.
Se en video fra byggeriet her: