600 østjyske boliger var onsdag uden strøm: Den er tilbage igen
Onsdag aften var der strømafbrydelse i Hadsten, hvor 601 boliger var berørte
Opdateret onsdag klokken 18.59: Netselskabet N1 oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at strømmen er kommet igen. Årsagen til strømafbrydelsen er endnu ukendt.
___
Det er lige midt i onsdagens aftensmad, at flere østjyder nu står fuldstændig uden strøm.
Der er nemlig sket en uvarslet strømafbrydelse i Hadsten, der ligger mellem Randers og Aarhus.
- Vi kender endnu ikke årsagen til strømafbrydelsen. Det er højst sandsynligt en transformerstation, der er afbrudt, siger Morten Skandshus, der er driftsvagt hos netselskabet N1, til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Der er i øjeblikket en tekniker på stedet, som forsøger at finde fejlen og udbedre den.
Selskabet oplyser, at de forventer strømmen tilbage igen klokken 21.00.
Afbrydelsen er sket i den sydlige del af byen, tæt på XL Byg.