60-årig dræbt: Ville tjekke ræv
Dræbt på stedet, da han blev ramt af bil
10. nov 2012, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
En 60-årig mand er død, da han ville tjekke en ræv i vejkanten fredag aften ved Langå nær Randers.
Manden kørte fredag ved 18-tiden ad Ulstrupvej. Her bemærker han en ræv i vejkanten og standser for at tjekke, om den er okay.
Da han stiger ud af sin bil, rammer en 57-årig bilist fra lokalområdet ham, og den 60-årige dør på stedet. Det oplyser Østjyllands Politi.
En tilkaldt bilinspektør foretog efterfølgende undersøgelser på uheldssstedet.
- Det er et hændeligt uheld. Der er intet tegn på alkohol hos den 57-årige bilist, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Jesper Drejer.