60 ansatte mister jobbet
Vinduesfabrikken Thema må lukke og slukke
Thema, der producerer vinduer og døre meddeler, at de må lukke og slukke forretningen.
Dermed mister 60 ansatte deres arbejde.
For en måned siden valgte ledelsen hos Thema at sende medarbejderne på arbejdsfordeling, og på det tidspunkt var der stadig en tro på at komme stærkt igen, skriver Horsens Folkeblad.
Men nu har firmaet nået vejs ende.
- Gennem de seneste seks år har vi tilført selskabet rigtigt mange penge, men nu vil vi ikke mere. Vi tror simpelthen ikke længere på projektet, siger Michael Mortensen, der er bestyrelsesformand til Horsens Folkeblad.
Bestyrelsesformanden fortæller også, at der er valgt en kontrolleret lukning i stedet for en konkurs, så slutningen bliver så smertefri som muligt for de implicerede.