57-årig mand alvorligt forbrændt efter brand i lejlighed
En mand er i kritisk tilstand, efter der opstod brand i en lejlighed i Aarhus
En 57-årig mand er i kritisk tilstand efter en brand i en lejlighed på Langenæs Allé i Aarhus lørdag aften.
Branden opstod ved 22-tiden, og manden blev efterfølgende kørt til hospitalet i Aarhus.
Videoen øverst på siden er optaget Local Eyes. Du kan se mere fra Local Eyes her.
- Han (den 57-årige mand, red.) blev bragt til hospitalet til observation for røgforgiftning og fordi, at han var meget forbrændt på kroppen. Hans tilstand er kritisk, og han er efterfølgende fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København, siger vagtchef Peter Tholstrup-Jørgensen fra Østjyllands Politi.
På Rigshospitalet i København er de specialister i alvorlige brandsår.
Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået, men det skal brandteknikkere i den nærmeste fremtid forsøge at klarlægge.