55 klager over to århusianske politi-elever

Alvorlige beskyldninger mod to polti-elever. 55 beboere i Gellerup har skrevet under på en klage over dem.

De to politi-elever bliver anklaget for embeds-misbrug, løgn og falske rapporter. Det skriver JP Århus.

Anklagerne, der er underskrevet af mindst 55 beboere i Gellerup, er i følge JP Århus rettet mod to navngivne politielever af anden etnisk herkomst end dansk. De er begge tilknyttet nærpolitistationen i Gellerup, hvor de to betjente også bor.

Klagen er den foreløbige kulmination på sidste uges tumult. Her blev to mænd på 19 og 20 år anholdt og varetægtsfængslet for trusler om vold rettet mod de to betjente, der nu er under anklage.

<a href="http://www.tv2regionerne.dk/?id=367323&r=7" target="_blank">Klik her og se TV 2 | ØSTJYLLANDS dækning af en tidligere sag hvor de to elever fra Gellerup er omtalt:</a>