53-årig druknet i Tunø Havn

Politiet har identificeret en mand, som i nat blev fundet død i havneindløbet på den lille ø Tunø i Kattegat.

Skanderborg-Odder Politi har identificeret en mand, der i nat blev fundet død i havnen på Tunø.

Efter et ligsyn på Skejby Sygehus viste det sig, at den afdøde er en 53-årig mand fra Horsens, der var sejlet til Tunø for at deltage i øens musikfestival. Ifølge politiet er manden tilsyneladende faldet i vandet ved et uheld sent i aftes eller omkring midnat.

Han blev fundet af en kvinde, der fik øje på liget i havneindløbet. Et par sejlere satte en gummibåd i vandet og fik ham bjærget. En læge, der opholdt sig på øen som led i festivalberedskabet, kunne dog hurtigt erklære manden død. Da de pårørende ikke er underrettet, kan politiet ikke oplyse mandens navn.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om drukneulykken i aftenens udsendelser.