53-årig anholdt: Du er dum
Sigtet for vold mod 59-årig kvinde
11. feb 2015, kl. 19:00
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi anholdt tirsdag aften en 53-årig mand på Banegårdspladsen i Aarhus C. Han sigtes for vold mod en 59-årig kvinde.
Den 59-årige kvinde sad på en bænk ved banegården. Her blev hun kontaktet af den 53-årige mand, der ville købe en øl til hende.
Da den 59-årige kvinde takkede nej, blev manden aggressiv og kaldte hende for dum.
Kvinden rejste sig derefter for at gå fra stedet, da hun følte sig utryg. Da hun rejste sig, slog gerningsmanden hende med et knytnæveslag i ansigtet, hvorved hun mistede balancen og faldt.
Østjyllands Politi oplyser, at en vagt tilbageholdt den 53-årige mand, indtil politiet nåede frem.
Episoden fandt sted kl. 23.12.