52 kilo slik beslaglagt
Her var Fødevarestyrelsen også på kontrolbesøg
Det førte både sure og mellemfornøjede smileys med sig, da Fødevarestyrelsen den 8. december i år var på kontrolopgave i Jylland.
Det foregik som en samlet aktion rettet mod virksomheden Slikkepinden, der har butikker i blandt andet Aarhus og Randers.
Netop fra butikken i Randers valgte Fødevarestyrelsens rejsehold at beslaglægge 52 kilo slik, viser den nyligt offentliggjorte kontrolrapport.
Slikket blev beslaglagt, fordi ejeren ikke kunne dokumentere, hvor de mange karameller, bolcher og stykker chokolade stammede fra.
Se også: Rottelort fundet i slik
I butikken på Østervold i Randers manglede der fakturaer på flere af slikvarianterne. For eksempel var fakturaerne for marcipanbrød to år gamle, mens de for nogle bolcher var omkring et år gamle.
Tidligere på måneden kom det ligeledes frem, at Fødevarestyrelsen samme dag beslaglagde slik fra et lager i Tranbjerg i Aarhus. Her drejede det som om hele 25 tons slik, hvori der blandt andet blev fundet muse- og rotteekskrementer.
Heller ikke her kunne ejeren fremlægge dokumentation omkring, hvor slikket var blevet købt.