50 mio. skal fordeles i psykiatrien: Flere ansatte og senge på vej

Pengene kommer ikke til at løse alle problemer, men det er et skridt på vejen, siger formand for psykiatriudvalg

I november flyttede Psykiatrisk Hospital fra Risskov til Skejby.

I november flyttede Psykiatrisk Hospital fra Risskov til Skejby.

1 af 2

I dag skal Psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland godkende, hvad der skal ske med de 50 millioner kroner, som området har fået tilført.

Læs også 50 mio. kroner på vej til psykisk syge: - Det er et historisk løft

I budgetforliget 2019 afsatte forligspartierne 50 millioner kroner til et løft af psykiatrien. En stor del af pengene kommer til at gå til flere senge og hænder.

- Det er et historisk løft til psykiatrien, vi har aldrig før tilført så mange penge til psykiatrien, sagde regionsrådsformand Anders Kühnau (S) til TV2 ØSTJYLLAND tilbage i september.

01:43

VIDEO: 20-årige Josefine Qvist Christensen lider af en personlighedsforstyrrelse og har været indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov flere gange. Hun har tidligere fortalt om, hvordan et økonomisk løft af psykiatrien kan give mere ro på afdelingerne - til gavn for patienterne. Indslaget er fra 5. september 2018. 

Luk video

Buffersenge og personale

Nogle af pengene skal bruges nu.

De går blandt andet til buffersenge og mere personale i psykiatrien, øget tværfaglig personalenormering og tværfaglige udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien.

I 2020 kommer et nyt sengeafsnit til at stå klar. Indtil da er der afsat 10 millioner kroner på et bufferafsnit.

De 50 millioner er et varigt løft.

- Vi er faktisk allerede enige om, hvordan pengene skal fordeles. Det blev vi enige om, da pengene blev afsat i budgetforliget. Så har vi brugt noget tid på at finde ud af, hvordan de konkret skal fordeles, siger formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland Jacob Klærke (SF) til TV2 ØSTJYLLAND.

02:11

VIDEO: Psykiatrien har trængt til et løft, og der var brug for noget ekstra, fortæller Jacob Klærke 

Luk video

De fleste af pengene kommer ud til afdelingerne til januar.

- Psykiatrien har trængt til et løft. Vi satte ekstra midler af i år, som i høj grad blev sat akut ind. Der har også været enighed om, at der var brug for noget ekstra. Det kommer ikke til at løse alle problemer, men det er et skridt på vejen, siger Jacob Klærke.

Bedre samarbejde

En del af de 50 millioner skal først bruges senere.

Det gælder blandt andet penge til bedre samarbejde med pårørendeorganisationer, civilsamfundet, kommuner og almen praksis.

01:55

VIDEO: I november flyttede psykiatrien i Risskov til Skejby. Forinden var der mulighed for at få en rundvisning i de nye lokaler. Det kan du se her. Videoen er fra den 22. oktober 2018.

Luk video