5. klasse fra Ellevangskolen vinder flot pris
750 børn deltog i dag i et storstilet projekt, som i tre år har været en del af Aarhus 2017
’Design to improve life’ hedder projektet, som over 1.000 unge skolebørn nu har været en del af i cirka tre år.
Projektet har alle årene været en del af programmet til Kulturhovedstad Aarhus 2017, og i dag blev projektet forløst.
Læs også
Over tre år har børnene arbejdet med tre forskellige problemstillinger. Klimaforandringer, transport og fødevarer, og i dag var cirka 750 børn samlet i Odder, hvor der skulle kåres et vinderprojekt indenfor underkategorien fødevarer.
Fødevarer er det emne, der er blevet arbejdet med i år, og en femteklasse fra Ellevangskolen i Vejlby er dem, der har arbejdet allerbedst med det.
Læs også
I hvert fald vandt deres projekt ’Plantekassen’ prisen som det bedste projekt i fødevarekategorien, hvor opgaven blandt andet var at øge folks viden om bæredygtighed i fødevarer.
’Plantekassen’ består af en app, en mulepose og en platekasse, hvor forældre og børn får forskellige frø og opskrifter med hjem – lidt som en løsning som Årstiderne – forskellen er bare, at man skal gro sine råvarer selv. Man kan bestille en plantekasse på app’en, og der kan man holde regnskab med, hvor hurtigt tingene gror, og hvor meget af det, der kommer frem.
Læs også
- Plantekassen bruger man til at plante frø og mange forskellige ting, som man får i 0. klasse, og så skal man beholde den, til man går i 6. klasse, og så skal man aflevere den til de nye 0. klasser, siger Hamsa, der er en af vinderne fra klassen.
- Man kan lære, hvordan man dyrker grøntsager helt fra starten og ikke bare lære om salat, som kommer fra supermarkedet, siger han.
Se mere i videoen øverst i artiklen.