47-årig udsat for røveri i Bispehaven
Kontanter, ur, fingerring og en guldkæde var udbyttet for to røvere i Bispehaven
Mandag eftermiddag havde to røvere udset sig en 47-årig mand som offer, og de stak af med flere værdigenstande.
Røveriet foregik i Bispehaven, og manden havde lige været en tur i banken.
- Han havde netop været en tur i banken for at hæve penge, og da han kom hjem i sin opgang, blev han truet med kniv af to gerningsmænd. De truede ham til at udlevere penge, et Omega-ur, en fingerring af guld og en guldkæde. Vi er i gang med at foretage undersøgelser, og det er blandt andet nærliggende at kigge på videooptagelser fra Bispehaven, hvor man forhåbentlig kan se gerningsmændene gå ind i opgangen, fortæller politikommissær Thomas Hinge til tv2oj.dk.
Østjyllands Politi efterlyser to gerningsmænd med følgende signalementer:
Udsat for røveri i formodet pirattaxa
- Mand
- 175-180 cm høj
- 25-30 år gammel
- Somalisk af udseende
- Iført en sort jakke og blå cowboy bukser. Han havde trukket hætten op på sin jakke, så den dækkede det meste af ansigtet.
- Blå sportssko.
- Havde sorte handsker på.
- Mand
- 175-180 cm høj
- 25-30 år gammel
- Arabisk af udseende.
- Iført sort jakke og sorte træningsbukser. Han havde ligeledes trukket hætten op på jakken, så ansigtet var næsten skjult.
- Blå sportssko.
- Havde sorte handsker på.