45-årig stukket i maven
Offerets tilstand er kritisk
21. apr 2013, kl. 10:19
Mere end 30 dage gammel
En 45-årig mand blev natten til søndag stukket i maven med en ukendt genstand og ligger nu på hospitalet.
Manden var tilsyneladende en del af et større slagsmål ude foran et værtshus i Jægergårdsgade i Aarhus, da han pludselig blev stukket med, hvad formentligt var en kniv. Stikket perforerede den ene lunge, og han blev efterfølgende hurtigt eskorteret til sygehuset.
Hans tilstand er kritisk, men stabil - og han er uden for livsfare.
Østjyllands Politi søger nu vidner i sagen og beder folk, der har kendskab til episoden lidt over midnat ud for Jægergårdsgade nr. 86. kontakte Østjyllands Politi på 114 eller 87311448.